eso2202da — Pressemeddelelse

Endnu en exoplanet er fundet ved stjernen tættest på Solen

10. februar 2022

Så er der fundet endnu en exoplanet i kredsløb om Solens nærmeste nabostjerne Proxima Centauri. Det er et hold astronomer, som har brugt European Southern Observatorys Very Large Telescope (ESOs VLT) i Chile til opdagelsen. Den nye exoplanet er den tredje og letteste, som endnu er fundet ved den stjerne. Det er en af de letteste exoplaneter, som endnu er fundet - den vejer kun en fjerdedel af, hvad Jorden vejer.

"Opdagelsen viser, at vores nærmeste nabo i stjernernes verden tilsyneladende er fyldt med interessante nye verdener, som er tætte nok på, til at vi kan studere dem og udforske dem yderligere," forklarer João Faria, som forsker ved Instituto de Astrofísica e Ciências do Espaço, Portugal, og som er hovedforfatter til den artikel, som offentliggøres idag i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics. Proxima Centauri er den stjerne, som befinder sig tættest på Solen, og den er lige godt og vel fire lysår borte.

Den nyopdagede planet, som har fået navnet Proxima d, kredser om Proxima Centauri i en afstand af omkring fire millioner kilometer, og det er mindre end en tiendedel af planeten Merkurs afstand fra Solen. Det kredsløb holder exoplaneten indenfor stjernens beboelige zone - altså det område, hvor der kan findes flydende vand på en planets overflade - og den bruger kun fem dage på at foretage et helt omløb om Proxima Centauri.

Vi kender allerede to exoplaneter mere her: Proxima b, som har en mass, som er sammenlignelig med Jordens, og som har en omløbstid på 11 dage indenfor den beboelige zone, og så exoplanetkandidaten Proxima c, som bruger fem år om at komme en tur rundt om sin stjerne.

Proxima b blev opdaget for få år siden med instrumentet HARPS ESOs 3,6-meter teleskop. Opdagelsen blev bekræftet i 2020, da nogle forskere observerede Proximasystemet med et nyt instrument på ESOs  VLT med en større præcision - det, som kaldes Echelle SPectrograph for Rocky Exoplanets and Stable Spectroscopic Observations (ESPRESSO). Det var mens disse nyere observationer med VLT blev gjort, at astronomerne opdagede de første antydninger af et signal, som kunne svare til et objekt med et omløb på fem dage. Signalet var så svagt, at forskerholdet måtte foretage opfølgende observationer med ESPRESSO for at få bekræftet, at det faktisk var fra en exoplanet, og ikke skyldtes forandringer i selve stjernen.

"Med de nye observationer i hus kunne vi bekræfte, at signalet stammer fra en ny exoplanetkandidat," siger Faria. "Jeg syntes, det var en meget spændende udfordring at skulle opfange så svagt et signal, og at vi så oven i købet opdagede en exoplanet så tæt ved Jorden."

Med en masse på blot en fjerdedel af Jordens er Proxima d en letteste exoplanet, som er opdaget med den teknik, som kaldes radialhastighedsmetoden, så den nye opdagelse overhaler en exoplanetopdagelse, som for nyligt er gjort i planetsystemet L 98-59 . Med den nævnte teknik ser man efter små bitte hastighedsforandringer i en stjernes bevægelse, forårsaget af trækket fra en kredsende exoplanets tyngdekraft. Virkningen fra Proxima ds tyngdekraft er så ringe, at den blot får Proxima Centauri til at bevæge sig frem og tilbage med omkring 40 centimeter pr sekund, eller 1,44 kilometer i timen.

"Vores resultat er yderst vigtigt," siger Pedro Figueira, som er tilknyttet ESO i Chile som forsker ved ESPRESSO-instrumentet. "Det viser, at radialhastighedsteknikken vil kunne afsløre en hel population af lette exoplaneter ligesom vores egen. Det er dem, man forventer er de almindeligste i vores galakse, og det er de, som måske kan rumme liv som vi kender det."

"Resultatet her viser klart, hvad ESPRESSO er i stand til, og jeg er spændt på, hvad vi finder med det i fremtiden," tilføjer Faria.

ESPRESSOs eftersøgning efter andre verdener bliver fulgt op af ESOs Extremely Large Telescope (ELT), som for tiden er under bygning i Atacamaørkenen. Det nye instrument bliver afgørende for vores studier og eftersøgning efter mange flere exoplaneter omkring nære stjerner.

Mere information

Dette forskningsresultat er offentilggjort i en artikel med titlen “A candidate short-period sub-Earth orbiting Proxima Centauri” (doi:10.1051/0004-6361/202142337) i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics.

Forskerholdet består af J. P. Faria (Instituto de Astrofísica e Ciências do Espaço, Universidade do Porto, Portugal [IA/UPorto], Centro de Astrofísica da Universidade do Porto, Portugal [CAUP] and Departamento de Física e Astronomia, Faculdade de Ciências, Universidade do Porto, Portugal [FCUP]), A. Suárez Mascareño (Instituto de Astrofísica de Canarias, Tenerife, Spanien [IAC], Departamento de Astrofísica, Universidad de La Laguna, Tenerife, Spanien [IAC-ULL]), P. Figueira (European Southern Observatory, Santiago, Chile [ESO-Chile], IA-Porto), A. M. Silva (IA-Porto, FCUP) M. Damasso (Osservatorio Astrofisico di Torino, Italien [INAF-Turin]), O. Demangeon (IA-Porto, FCUP), F. Pepe (Département d’astronomie de l’Université de Genève, Schweiz [UNIGE]), N. C. Santos (IA-Porto, FCUP), R. Rebolo (Consejo Superior de Investigaciones Científicas, Madrid, Spanien[CSIC], IAC-ULL, IAC), S. Cristiani (INAF - Osservatorio Astronomico di Trieste, Italien [OATS]), V. Adibekyan (IA-Porto), Y. Alibert (Physics Institute of University of Bern, Schweiz), R. Allart (Department of Physics, and Institute for Research on Exoplanets, Université de Montréal, Canada, UNIGE), S. C. C. Barros (IA-Porto, FCUP), A. Cabral (Instituto de Astrofísica e Ciências do Espaço, Faculdade de Ciências da Universidade de Lisboa, Portugal [IA-Lisboa], Faculdade de Ciências da Universidade de Lisboa, Portugal [FCUL]), V. D’Odorico (OATS, Institute for Fundamental Physics of the Universe, Trieste, Italy [IFPU], Scuola Normale Superiore, Pisa, Italien) P. Di Marcantonio (OATS), X. Dumusque (UNIGE), D. Ehrenreich (UNIGE), J. I. González Hernández (IAC-ULL, IAC), N. Hara (UNIGE), J. Lillo-Box (Centro de Astrobiología (CAB, CSIC-INTA), Depto. de Astrofísica, Madrid, Spanien), G. Lo Curto (European Southern Observatory, Garching bei München, Germany [ESO], ESO-Chile) C. Lovis (UNIGE), C. J. A. P. Martins (IA-Porto, Centro de Astrofísica da Universidade do Porto, Portugal), D. Mégevand (UNIGE), A. Mehner (ESO-Chile), G. Micela (INAF - Osservatorio Astronomico di Palermo, Italien), P. Molaro (OATS), IFPU), N. J. Nunes (IA-Lisboa), E. Pallé (IAC, IAC-ULL), E. Poretti (INAF - Osservatorio Astronomico di Brera, Merate, Italien ), S. G. Sousa (IA-Porto, FCUP), A. Sozzetti (INAF-Turin), H. Tabernero (Centro de Astrobiología, Madrid, Spanien [CSIC-INTA]), S. Udry (UNIGE), og M. R. Zapatero Osorio (CSIC-INTA).

European Southern Observatory (ESO) gør det muligt for forskere fra hele Verden at udforske Universets hemmeligheder til nytte for os alle. Vi designer, bygger og driver jordbaserede observatorier i verdensklasse - og herfra kan astronomerne dykke ned i spændende spørgsmål og sprede glæden ved astronomien, samtidig med at det internationale samarbejde omkring astronomi styrkes. ESO blev stiftet som en tværnational organisation i 1962, og idag støttes ESO af 16 medlemstater (Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig ) med Chile som værtsnation og med Australien som strategisk partner. ESOs hovedkvarter, besøgscenter og planetarium - ESO Supernova - befinder sig tæt ved München i Tyskland, og Atacamaørkenen i Chile er stedet, hvor vore teleskoper er opstillet; i et område hvor der er enestående muligheder for at observere himlen. ESO driver tre observatorier: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope og det tilhørende Very Large Telescope Interferometer, og desuden to oversigtsteleskoper: VISTA, som opererer i det infrarøde og VLT Survey Telescope i det synlige bølgelængdeområde. På Paranal vil ESO ligeledes sørge for driften af Cherenkov Telescope Array South, som bliver Verdens største og mest følsomme observatorium for gammastråler. Sammen med en række internationale partnere driver ESO APEX og ALMA på Chajnantorhøjsletten. Det er to anlæg, som observerer himlen i millimeter- og submillimeterområderne. På Cerro Armazones tæt ved Paranal bygges for tiden "Verdens største himmeløje" - ESOs Extremely Large Telescope. Fra vore kontorer i Santiago, Chile understøtter vi vort arbejde i landet, og samarbejder med partnere i Chile og med hele samfundet.

Links

Kontakter

Ole J. Knudsen
ESON-Danmark, Stellar Astrophysics Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: 8715 5597
Mobil: 4059 4520
Email: eson-denmark@eso.org

João Faria
Instituto de Astrofisica e Ciências do Espaço, Faculdade de Ciências, Universidade do Porto
Porto, Portugal
Tel: +351 226 089 855
Email: joao.faria@astro.up.pt

Pedro Figueira
ESO and Instituto de Astrofísica e Ciências do Espaço
Santiago, Chile
Tel: +56 2 2463 3074
Email: pedro.figueira@eso.org

Nuno Santos
Instituto de Astrofisica e Ciências do Espaço, Faculdade de Ciências, Universidade do Porto
Porto, Portugal
Email: nuno.santos@astro.up.pt

Mario Damasso
INAF – Osservatorio Astrofisico di Torino
Turin, Italy
Tel: +39 339 1816786
Email: mario.damasso@inaf.it

Alejandro Suárez Mascareño
Instituto de Astrofísica de Canarias
Tenerife, Spain
Tel: +34 658 778 954
Email: asm@iac.es

Baptiste Lavie
Département d’astronomie de l’Université de Genève
Genève, Switzerland
Tel: +41 22 379 24 88
Email: baptiste.lavie@unige.ch

Bárbara Ferreira
ESO Media Manager
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6670
Mobil: +49 151 241 664 00
Email: press@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso2202 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.

Om pressemeddelelsen

Pressemeddelelse nr.:eso2202da
Navn:Proxima Centauri, Proxima d
Type:Milky Way : Star : Circumstellar Material : Planetary System
Facility:Very Large Telescope
Instruments:ESPRESSO
Science data:2022A&A...658A.115F

Billeder

Illustration af Proxima d (close-up)
Illustration af Proxima d (close-up)
Illustration af Proxima d (vidvinklet)
Illustration af Proxima d (vidvinklet)
Proxima Centauri i det sydlige stjernebillede Centaurus
Proxima Centauri i det sydlige stjernebillede Centaurus
Himlen omkring Alpha Centauri og Proxima Centauri (med tekst)
Himlen omkring Alpha Centauri og Proxima Centauri (med tekst)

Videoer

Ultralet planet fundet lige om hjørnet (ESOcast Light 250)
Ultralet planet fundet lige om hjørnet (ESOcast Light 250)