Bæredygtigt miljø ved ESO

Introduktion

Menneskeheden står overfor flere alvorlige miljømæssige udfordringer, fra klimaforandringer til stigende forurening og affaldsmængder. Som en af Verdens førende astronomiorganisationer har ESO et ansvar for at addressere de miljømæssige følger og bæredygtigheden af vore aktiviteter og hele projekt, så vi sikrer, at alt er i tråd med bevisthed om vores klimaaftryk og så vi kan udvikle os hen imod en bæredygtig fremtid.

"Bæredygtighed betyder, at vi skal opfylde vore behov uden at ødelægge muligheden for at fremtidige generationer kan få deres behov opfyldt. Ud over naturressourcer har vi også brug for sociale og økonomiske ressourcer. Bæredygtighed er ikke kun miljøbevidsthed. Indbygget i de fleste definitioner af bæredygtighed er også omhu for social lighed og økonomisk udvikling." University of Alberta, Canada; 2012 

ESO designer, bygger og driver store jordbaserede observationsfaciliteter, som giver astronomer fra hele Verden nogle af de bedste værktøjer for forskning og opdagelser. Dette arbejde fører til uvurderligt videnskabeligt og teknologisk fremskridt, og bidrager til social bæredygtighed i tråd med De forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling, samt andre sociale fordele, men uundgåeligt stiller det også krav til miljøet. For eksempel bruger energikrævende computersystemer og transport af gods og personer, som er nødvendigt for at kunne drive videnskabelig forskning, energi og ressourcer, som bidrager til klimaforandringerne.

For at addressere denne indvirkning har ESO foretaget en række handlinger i de seneste få år for at kunne blive mere bevidste om miljøet, blandt andet ved at indskrive "bæredygtighed" i de værdisæt, som er en ledetråd får arbejdet. ESO har sat sig som mål at stile efter ansvarlig behandling af naturlige, menneskelige og økonomiske ressourcer, med tanke på det lange perspektiv for miljø, sociale forhold og økonomi.

Et nøgletema i dette består i, med regelmæssige mellemrum at vurdere den miljømæssige indvirkning af vore aktiviteter, og at iværksætte foranstaltninger som forbedrer bæredygtigheden.

ESO-initiativer til at forbedre miljømæssig bæredygtighed

Mindskelse af CO2 udledning globalt  

I en vurdering af CO2 forhold i 2019 blev ESOs CO2-aftryk for 2018 anslået til at være omkring 28 000 tons CO2-ækvivalenter per år (tCO₂e/yr). I vurderingen udgør energiforbrug, indkøb (inklusive vedligehold og udstyr) og transport af mennesker og gods den største del af udledningerne.

I 2019 reducerede ESO sit CO2-aftryk med omkring 10% i forhold til niveauet i 2018 ved at mindske indkøb, energiforbrug og rejser. Kulstofaftrykket fik en yderligere tand nedad på omkring 33% i 2020, især på grund af det mindskede aktivitetsniveau og transport af stab som følge af Covid-19 pandemien. Tallene for 2021 er ikke til rådighed i skrivende stund, men det forventes, at de vil stige, idet arbejdet gradvist er kommet op på niveau med situationen før pandemien. Ikke destomindre gør vi os store anstrengelser for permanent at reducere ESOs kulstofaftryk.

Infografik som viser de største bidrag til ESOs CO2 udledninger i 2018, med ESOs totale kulstofaftryk for året indsat i centrum.

I 2021 forpligtede ESOs direktion sig til en ny række aktiviteter som fokuserer på at mindske organisationens kulstofaftryk ved at mindske spild, drivhusgasudledninger og at spare energi. Disse aktiviteter udgør for alle ESOs lokaliteter fra Garching til Chile:

• At drive observatorierne med bæredygtig energi. ESOs observatorier får energi fra Chiles elnetværk, hvor en betydelig del af energien stammer fra bæredygtige anlæg. Der er installeret solcellepaneler ved La Silla og Paranal, og i nær fremtid vil ESOs observatorier i Chile være helt forsynet med grøn energi. Det 9 MW solcelleanlæg, som skal levere energi til det kommende Integrated Paranal Observatory hvor dels ESOs Extremely Large Telescope og Cherenkov Telescope Array Observatory South, som ESO driver er med, kan spare op til 1700 tCO2e/yr, og solcelleanlægget ved La Silla kan mindske udledningen med 400 tCO₂e/yr.

• Overgang fra luftfragt, så der foretrækkes skibstransport frem for luftfragt for transport af materialer fra Europa til Chile kan spare så meget som 1400 tCO₂e/yr.
• Reducering af forretningsrejser, især flytransport, og istedet bruge virtuelle møder hvor det er muligt. Ud over at gøre det muligt for flere at deltage, vil det kunne spare op til 800 tCO₂e/yr. ESO opfordrer også til, at man bruger "service mode observationer", hvor det ikke er så nødvendigt for astronomerne selv at være fysisk på observatorierne, så man derved mindsker kulstofaftrykket.
• Forlængelse af levetiden for IT-udstyr, og overgang til en model, hvor vi oftere reparerer udstyr, som er itu istedet for at udskifte det. Det kan spare så meget som 2 tCO₂e/yr, og det ville mindske ESOs bidrag til opfyld og lossepladser.
• Forøge antallet at elektriske køretøjer og/eller fremme transport med lav kulstofbelastning ved ESOs anlæg,og dermed mindske afhængigheden af fossile brændstoffer. 
• Indbygge bæredygtighed allerede fra designfasen for nye projekter og anskaffelser, ved at ansætte og samarbejde med underleverandører, som deler ESOs omhu for bæredygtighed. 
• Monitorering af ESOs udledningskilder periodisk, så vi får regelmæssigt opdaterede kortlægninger for vores mindskelse af vores kulstofaftryk. 

De handlinger, som her er skitseret er i tråd med aktiviteter i ESOs medlemstater, som har forpligtet sig til at mindske deres kulstofudledning ifølge Paris Klimaaftalen. Målene er udviklet af ESOs Environment Committee, og de følger anbefalinger i rapporten fra Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) - den organisation under FN, som er ansvarlig for at uddybe vores forståelse for klimaforandringer, hvordan de påvirker vores planet, og hvilke udledningsreduktioner, som er nødvendige for at begrænse virkningerne. ESOs Environment Committee er også i færd med at udvikle en grundigere handlingsplan, som har til formål gradvist at mindske ESOs kulstofaftryk i de kommende år.

Via en kombination af disse aktiviteter kan ESO potentielt forhindre udledning af mindst 4300 tCO_2, som groft set svarer til kulstofaftrykket fra at flyve næsten 1000 gange fra Europa til Chile og tilbage hvert år, og der forventes yderligere besparelser fra lokale initiativer, som nævnt herunder. Ved at starte en overgang væk fra fossile brændstoffer, baner ESO vejen for en mere bæredygtig fremtid.

Lokale initiativer for miljømæssig bæredygtighed

Som en følge af ESOs overordnede strategier for at reducere kulstofaftrykket, er ESO også forpligtet til adskillige lokale initiativer for bæredygtighed rundt omkring ved anlæggene. ESO har sit hovedkvarter i Garching i Tyskland, hvor der desuden er et planetarium og besøgscenter. ESO har også kontorer i Vitacurabydelen i Santiago, Chile. Alle observatorierne - La Silla, Paranal og Chajnantor - findes i den Chilenske del af Atacamaørkenen. Hovedobservatoriet ved Chajnantor er ALMA, Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, som for 37,5% vedkommende ejes af ESO. Da det anlæg ejes og drives i samarbejde med andre partnere, figurerer det ikke på denne side.

ESO Headquarters og ESO Supernova Planetarium og besøgscenter (Garching)

Cykler parkeret udenfor ESO Supernova, ved ESOs Garching Headquarters.

ESOs hovedkvarter i Garching, Tyskland huser det videnskabelige, tekniske og administrative hjerte for organisationen. Derfor er stedet afhængigt af computerstøtte på højt niveau og en velfungerende IT-infrastruktur. I øjeblikket gennemgår ESO energiforbruget fra IT-serverlokaliteterne for at finde hovedkilderne til energiforbruget, så man kan lægge planer for at mindske det. ESO har også indgået en aftale om at fremme en lav-energiplan for Garchingområdet, ved regelmæssigt at studere kilderne til energiforbrug, og ESOs mål er at mindske vores lokale kulstofaftryk i Tyskland med op til 250 tCO₂e/yr.

ESO har været opmærksom på at spare ressourcer og at kunne forblive bæredygtig i mange år. De bygninger, som udgør ESO-hovedkvarterets udvidelse, kontorbygninger og en teknikbygning, som blev indviet i 2013, har betragteligt lavere energiforbrug end hvad der er typisk for byggerier af tilsvarende størrelse. Dette skyldes en velisoleret facade og at kontorbygningen opvarmes og køles via "concrete core activation". Det betyder, at gundvand bruges i kombination med en varmepumpe, suppleret med opvarming i området, som udnytter geotermisk opvarmet vand.

Desuden er der tredobbelt overfladebehandling fra gulv til loft i både gamle og nye bygninger, og desuden automatiske solafskærmninger, som regulerer mængden af sollys i lokalerne. Det mindsker opvarmning om sommeren og varmetab om vinteren. Desuden er alle computerlokaler på stedet udstyret med effektiv ventilation, som køler efter de nyeste standarder. Om vinteren bruges den kolde udendørsluft til at nedkøle computerrummene, så energiforbruget mindskes.

Der er også inkluderet grønne foranstaltninger i designet af ESO Supernova Planetarium & Visitor Centre. Lokaliteten modtog DGNBs (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen or German Sustainable Building Council) Guldcertifikatfor bæredygtighed med henblik på "grønne økonomiske, sociokulturelle, tekniske og økologiske astpekter."

ESO forpligter sig desuden til at mindske spild og forurening, igennem affaldssortering og genbrug af forskellige materialer ved hovedkvarteret. Desuden støttes Stadtradeln, som er en konkurrence og kampagne for at støtte klimabeskyttelse og fremme cyklismen i Tyskland, og der er ladestationer på stedet for elektriske biler. Desuden er der, for at fremme biodiversiteten, opstillet bikuber på området ved Garching.

Paranalinitiativer

Paranal er hjemsted for ESOs Very Large Telescope (VLT), the VLT Interferometer, og desuden de to oversigtsteleskoper VISTA og VST. På bjerget Cerro Armazones i nærheden konstruerer ESO Extremely Large Telescope (ELT), som bliver drevet fra Paranalobservatoriet.

I 2017 blev Cerro Paranal og Cerro Armazones koblet på Chiles nationale elnet, og det har reduceret udgifterne og kraftigt mindsket observatoriets kulstofaftryk (aftrykket fra elektricitetsproduktion faldt fra 12600 tCO₂e/yr til omkring 4600 tCO₂e/yr). Istedet får vi nu strøm fra netværket, hvor en væsentlig del af produktionen kommer fra vedvarende energi. Forbindelsen blev muliggjort af Chiles regering, og den varetages af Chiles Grupo SAESA. Desuden sigter Chiles regering efter at forøge den grønne energidel fra 11% i 2016 til 40% i 2030, så man yderligere mindsker andelen af fossile brændstoffer til energiproduktion.

In 2022, indviede ESO et 9 MW solcelleanlæg som skal forsyne det kommende Integrated Paranal Observatory, hvor ELT og det ESO-drevne Cherenkov Telescope Array Observatory South er med. Solcelleanlægget bliver desuden back-up energiforsyning for hele Antofagastaområdet, så man kan levere energi til lokalområdet via elnettet i tilfælde af udbredt strømudfald.

Strømbesparelser har været et væsentligt mål på Paranal, men energibehovet er stadig højt på grund af den avancerede teknologi, som findes på stedet. Der er foretaget adskillige tiltag for at mindske energiforbruget, blandt andre indførelse af LEDlamåer i kontrolrummet og Recidencia-hotelbygningen, og i nær fremtid bliver 1000 W spotlightene i teleskopbygningerne erstattet med mere effektive lyskilder. Desuden bliver stedets solpaneler udvidet, så de kan levere varmt vand til Recidenciaen, hvor de nuværende gasdrevne kedler bliver udskiftet.

ESO har også installeret et nyt og mere moderne laser guide star system på Paranal, hvor energiforbruget er mindsket til blot en tiendedel af den gamle laser. Tilsvarende lasere med lavt energiforbrug bliver installeret i de andre VLT-teleskoper og på ELT i den nærmeste fremtid. Der er også diskussioner i gang for at få bedre muligheder for at afkøle teleskoperne mere effektivt.

ESOs driftsaktiviteter i Atacamaørkenen stiller nødvendigvis store logistiske udfordringer, fordi stederne er så isolerede. Både ved Paranal og Chajnantor skal fødevarer, vand og alle andre forbrugsvarer enten produceres lokalt eller leveres fra de nærmeste byer. Vandforbruget er holdt på et minimum ved at installere vandsparende bruserhoveder, og anskaffelsen af nye kølerum i køkkenet har mindsket behovet for transport af madvarer. Der er indført elbiler i Paranals bilpark for at mindske kulstofaftrykket ved transport til og internt i ørkenen, og i 2022 er der planlagt installation af endnu 8 nye ladestationer.

Flåden af elbiler parkeret udenfor ESOs Paranal Observatorium.

Desuden blev en ny bæredygtig kontorbygning indviet på Paranal i slutningen af 2021. Paranalstaben transporterer sig normalt i bil fra opholdet i Resienciaen til kontrolrummet oppe på bjergtoppen nær teleskoperne. Den nye kontorbygning befinder sig tæt ved Residenciaen, og derfor er transporttiden væsentligt forkortet sammenlignet med ture til kontrolrummet. Det resulterer i mindre brug af bilern og mindsket CO2-udledning. Desuden er der i den nye bygning en kombination af solpaneler, batterier og LED-belysning, som sikrer, at kontorerne kan være selvforsynende i op til 36 timer.

Sluttelige forpligter ESO sig til at understøtte de bevaringsværdier, som gælder for de astronomiske områder i Chile, så naturbevaringsprogrammer og øget opmærksomhed omkring lokal kultur og historie støttes, især i Coquimbo og Antofagasta, hvor observatorierne befinder sig. I et partnerskab med Chiles regering og internationale samarbejdspartnere er ESO aktivt forpligtet til at bevare Chiles naturligt mørke himmel, som for nyligt har afstedkommet en anmodning til FN om særlig beskyttelse af hensyn til den jordbaserede astronomi.

La Silla initiativer

Solpanelerne er en del det solcelleanlæg, som producerer strøm til ESOs La Silla Observatorium.

ESO har også arbejdet for at mindske kulstofaftrykket for La Silla, som er vores første observatorium, og som har en lang historie med miljømæssig bæredygtighed.

 Solcelleanlægget på La Silla, som blev indviet i 2016, har en kapacitet på 1,7 MW, og dermed forhindrer det udledning af op til 400 tCO₂e/yr. Al den elektricitet, som bruges i dagtimerne på La Silla Observatoriet er derfor baseret på grøn energi. Anlægget består af solcellepaneler, som dækkger mere end 100 000 kvadratmeter ved La Silla.

ESOs observatorier er ideelle områder for udnyttelse af solenergi, fordi der er 320 klar nætter (og dage) om året, med store mængder af solskin til rådighed. Samtidig er solceller blevet kraftigt forbedrede, så solenergi er et pålideligt og næsten vedligeholdelsesfrit alternativ til fossile brændstoffer, ideelt især til astronomiske observatorier. Desuden bruges solvarmepaneler til at give varmt vand til nogle af La Sillas værelsesbygninger, og der er planer om nye installationer i den nærmeste fremtid.

Strømforbruget på stedet er mindsket markant med indførelsen af LEDlys overalt, og desuden er der opsat bevægelsessensorer for lyset i La Silla Hotellet. Der bruges ikke længere engangsplast på stedet, og der er opsat vanddunke og genbrugelige krus for stab og gæster istedet. Også madspild er mindsket, og madrester komposteres på stedet.

ESO Vitacura initiativer

ESOs Vitacurakontorer i Santiago, Chile. I baggrunden et kig imod Chiles del af Andesbjergene.

Vitacuraområdet er det kerneområde, hvorfra ESO støtter alle aktiviteter i værts- og partnernationen Chile. Fra Vitacura sker samarbejdet med Chiles myndigheder, videnskabelige miljø og samfundet. Her har ESO også indført genbrugsregler for glas, pap, plastic, batterier med videre både i hovedbygningen og i omliggende bygninger. Grundvand bruges i haverne og de mange grønne områder omkring stedet. Haven er under ombygning for at mindske vandforbruget ved at mindske græsarealer og udvide de tørre områder.

Vitacura går også over til bæredygtig energi i form af en fireårsplan for forbedringer af infrastruktur, opgradering af varme- og kølesystemer i kontorbygningerne til grønne alternativer og installation af solpaneler på tagene. Det vil tilsammen bevirke en mulig reduktion af belastningen på 200 tCO₂e/yr, når overgangen er fuldt indført i 2025. I Vitacura bruges allerede elbiler, så brændstofforbrug og forurening mindskes.

Vejen frem

ESOs status som Verdens mest produktive observatorium forpligter også til at være en ansvarlig førende organisation i astronomiverdenens svar på klimaforandringerne. For at opretholde det, gennemser og forbedrer ESO hele tiden aktiviteterne for at forbedre bæredygtigheden og for at bevare vores planet for de kommende generationer.

ESO har for nyligt - fra 2023 - ansat en ansvarlig for bæredygtighed. Vedkommende skal støtte miljøprojekter og koordinere reaktioner og strategier på tværs i organisationen. ESO arbejder aktivt på at mindske CO2 udledningen, og bruger bæredygtigt brændstof, hvor det er muligt. Herved mindskes forurening, der spares vand, og vores fælles mørke himmel bevares.

"ESOs nuværende og planlagte aktiviteter for miljømæssig bæredygtighed er en start. ESO forpligter sig til regelmæssigt at analysere vore kilder til udledninger og til fortløbende at agere for at mindske vores kulstofaftryk," udtaler Claudia Burger, som er ESOs direktør for administration og leder af ESOs miljøkommite.

ESO er tillige opmærksom på sin position og status som institution. ESO forpligter sig til klart at kommunikere transparent med staben, opfordre til åben dialog omkring klimaforandringer. ESO vil også henvende sig til offentligheden i en åben diskussion om astronomiens indvirkning på både klimaet og CO2-udledningerne, og forsikre offentligheden om, hvorfor ESO forpligter sig på bæredygtighed, samt hvordan vi vil hjælpe i kampen imod klimaforandringer.