VLTI
The Very Large Telescope Interferometer
ESOs Very Large Telescope Interferometer (VLTI) anvender interferometri for at kombinere det lys, som indsamles af de fire VLT 8,2-meter Unit Teleskoper (UT) og de fire flytbare 1,8-meter hjælpeteleskoper (Auxiliary Telescopes ATs). På den måde skabes st større "virtuelt" teleskop med en diameter svarende til maksimumsafstanden imellem de individuelle teleskoper (det, som kaldes en "baseline"). Det gør det muligt for VLTI at registrere meget finere detaljer af objekter i rummet, end det ville være muligt med AT'erne eller UT'erne alene.
Muligheden af at kombinere lyset enten imellem UT'erne eller AT'erne gør VLTI til noget helt specielt. UT'erne har med deres større diametre stærke muligheder for at indsamle meget lys, og de kan danne 6 indbyrdes baselines, som alle har forskellige længder og retninger. Det giver en størst mulige opløsningsevne svarende til et enkeltteleskop med en diameter på 130 meter. AT'erne kan flyttes rundt på 30 forskellige placeringer på VLT-platformen, og kan dermed bruges til at samle mere information om de objekter, man observerer. Det gøres med et meget større antal mulige baselines, så VLTI i alt kan opnå en maksimal opløsningsevne svarende til et teleskop med en diameter på 200 meter.
For tiden anvendes VLTI med baselines op til 140 meter, bestemt af positionerne for AT'erne. Takket være denne store diameter kan astronomerne se detaljer, som er op til 17 gange finere end med et enkelt af UT'erne. Det svarer til at man ville kunne skelne imellem for- og baglyger på en bil set fra siden, og parkeret på Månen.
Det lys, som indsamles af de individuelle teleskoper, samles i VLTI ved hjælp af et indviklet system af spejle i underjordiske tunneler. Her nede sendes lysstrålerne hver for sig hen til en imponerende samling VLTI-instrumenter, hvor de samles, og tilpasses de videnskabelige analyser. For at fungere korrekt, skal forskellen i længden af de enkelte lysveje fra de forskellige teleskoper holdes indenfor en nøjagtighed på en tusindedel af en millimeter.
Forskning med VLTI
Takket være den fænomenale opløsningsevne kan VLTI vise hidtil uopnåelige detaljer i en stor mængde forskellige himmelobjekter, og kan dermed kaste nyt lys over mange forskellige forskningsområder indenfor astronomien. Nogle eksempler på det, kan være eftersøgning efter planeter udenfor vores Solsystem; exoplaneter, observationer af både ny og gamle stjerner, studiet af nærområdet omkring det supertunge sorte hul i centrum af Mælkevejen eller studiet af kosmiske objekter langt fra vores egen galakse, såsom aktive galaksekerner, der er et af de mest energirige og gådefulde fænomener i Univeset.
Blandt nogle af VLTIs mest ekseptionelle resultater kan nævnes:
- Nobelprisen for 2020 for observationer af stjerner, som kredser om det supertunge sorte hul i centrum af Mælkevejen
- De første direkte observationer af en exoplanet ved hjælp af optisk interferometri
- Billedet af Eta Carina stjernesystemet med den højeste billedopløsning
- Opdagelsen af exozodiakallys
- Det hidtil bedste billede af en fjern stjernes overflade og atmosfære
Instrumenter
De nedennævnte instrumenter fungerer for tiden ved VLTI, og de arbejder alle i nær- eller midtinfrarøde bølgelængder:
De følgende instrumenter blev brugt i VLTIs første arbejdsperiode, og er ikke længere i funktion:
Very Large Telescope Interferometer
|