eso1704da — Pressemeddelelse
Kontrakterne er underskrevet for spejle og sensorer til E-ELT
18. januar 2017: Ved en ceremoni idag i ESOs Hovedkvarter blev der underskrevet fire kontrakter for nogle af de større dele til Extremely Large Telescope (E-ELT), som ESO har under opførelse. Det var kortrakter for: støbningen af teleskopets store sekundære og tertiære spejle, som SCHOTT skal udføre; fremstillingen af spejlceller for disse to spejle, som udføres af SENER-gruppen; og fremstillingen af kantsensorerne, som vil være en vigtig del af kontrolsystemet til ELTs mangedelte hovedspejl, til FAMES-konsortiet. Sekundærspejlet bliver det største, som nogensinde er monteret på et teleskop, og det bliver det største konvekse spejl, der nogensinde er fremstillet.